Nogle sprog på dette websted kan være maskinoversat og kan indeholde fejl. Hjælp med at forbedre den Læs den engelske original
Smeltende havis i Arktis.
Det blå initiativ

Havniveaustigning

Havet stiger omtrent lige så hurtigt som dine fingernegle vokser, og for en kystlinje er små tal gentaget i et århundrede ikke små.

Siden 1993 har satellitter målt højden af havets overflade fra kredsløb til inden for få centimeter, igen og igen, over hele kloden. Deres rekord efterlader ikke meget tvivl: den globale gennemsnitlige havniveau er steget med omkring ti centimeter i tre årtier, og den stiger hurtigere nu end da målingerne begyndte. Over den længere periode, fra 1901 til 2018, var stigningen på ca. 20 centimeter, hurtigere end i noget århundrede af de sidste tre tusinde år, ifølge IPCC.

En kunstners forestilling af en kasseformet satellit med et guldlegeme og et stort solpanel, der kredser om den blå Jord.
En kunstners forestilling af Sentinel-6 Michael Freilich-satellit, som fortsætter rekorden for havniveau målt fra kredsløb siden 1993. Kredit: NASA

To motorer

To processer løfter havet, og begge er drevet af opvarmning:

  • Vand udvider sig, når det opvarmes. Havet har absorberet mere end 90 procent af den ekstra varme, der er fanget af drivhusgasser. Varmere vand optager mere plads. Mellem 1971 og 2018 forklarede denne termiske ekspansion omkring halvdelen af stigningen.
  • Is på land smelter ud i havet. Bjerggletsjere trækker sig tilbage, og de store iskapper i Grønland og Antarktis mister mere is end snefaldet erstatter. At smelte havis, som allerede flyder, tilføjer næsten intet; at smelte landis tilføjer direkte til havet.
+20 cmDen globale gennemsnitlige stigning i havniveauet fra 1901 til 2018 (IPCC AR6)
3,7 mmgennemsnitlig stigning pr. år fra 2006 til 2018, næsten tre gange hastigheden af 1901 til 1971 (IPCC AR6)
1 mia.people are projected to live in low-lying coastal zones by 2050 (IPCC SROCC)

![Larsen C-isbjerget, der slipper isbjerget A-68 i 2017.](../../../assets/space/larsen-c-iceberg-2017.jpg “Isbjerget A-68, et af de største isbjerge nogensinde registreret, blev frigivet fra Larsen C-isbassinet i Antarktis i juli 2017. Kredit: NASA/JPL-Caltech/NOAA/GSFC)

Et langsomt, langt ur

Havniveauet reagerer langsomt. Varmen bliver ved med at sprede sig ud i det dybe hav, og iskapperne bliver ved med at justere sig i århundreder efter, at luften holder op med at blive varmere, så en yderligere stigning er allerede låst inde. Hvad vi vælger nu, afgør hvor meget og hvor hurtigt. IPCC’s sandsynlige intervaller for 2100, i forhold til 1995-2014, går fra 0,28 til 0,55 meter i den laveste emissionsvej til 0,63 til 1,01 meter i den højeste. Det kan ikke udelukkes, at der vil ske en stigning på næsten to meter i 2100, hvis indlandsisen bliver ustabil.

Hver centimeter af havniveauet sætter flere hjem inden for rækkevidde af den næste storm.

Det, der betyder noget for folk, er ikke kun gennemsnittet. Et højere havniveau gør sjældne oversvømmelser til regelmæssige: mange steder forventes en oversvømmelse, der plejede at ske én gang i århundredet, at ske hvert år inden 2100 under en højere opvarmning. Saltvand trænger ind i floder og grundvandsmagasiner, og nogle kyster synker også, når grundvandet pumpes ud, hvilket forstærker effekten.

En oversvømmet gade i Miami om natten, med biler der kører gennem vand, som reflekterer røde baglygter og gadelamper.
Højvandeoversvømmelser i Miami under kongetiden i oktober 2016, da regnen ikke kunne dræne ud i et hav, der allerede var på sit højeste. Photo: B137, CC0

Gennemprøvede løsninger

Stigende vandstand er ikke nyt for mennesker, der bor ved havet, og nogle lande har levet under det i århundreder. Deres erfaring viser, at kyster kan gøres langt mere sikre ved at bygge, ved at skabe plads til vand og ved at arbejde med naturen, så længe planlægningen starter tidligt og fortsætter i årtier.

  • Skær ned på udledningerne. Den største løftestang: Hvert ton CO2, der undgås, reducerer den endelige stigning.

![Sort-hvidt luftfoto af en hollandsk landsby oversvømmet til tagene, med gaderne forvandlet til vand.](../../../assets/initiatives/watersnoodramp-1953.jpg “Oude-Tonge på øen Goeree-Overflakkee efter oversvømmelsen i Nordsøen i 1953, set fra en amerikansk hærhelikopter. Foto: US Agency for International Development, offentlig ejendom)

  • Beskytte: de hollandske deltaværker. I 1953 brød en stormflod i Nordsøen ned over de hollandske diger, og 1.836 mennesker døde. Holland svarede med Deltaværkerne, en kæde af dæmninger, sluser og stormflodsbarrierer, der forvandlede omkring 700 kilometer ujævn kystlinje til en meget kortere, mere lige linje på ca. 80 km. Det sidste store stykke, Maeslant Barrieren nær Rotterdam, blev færdiggjort i 1997. De to sluser, der hver er 210 meter brede og 22 meter høje, lukker automatisk, når vandet forventes at stige mere end tre meter over den normale havoverflade i nærheden af Rotterdam. De fyldes med vand og synker til bunds inden for to timer. Den blev lukket for første gang i 2007 (Vandløb; Vandløb).

![De to hvide stålarme og porte på Maeslant-barrieren svinger ud over en bred vandvej under en overskyet himmel.](../../../assets/initiatives/maeslant-barrier-closing.jpg “Maeslant-barrieren lukker over Nieuwe Waterweg nær Rotterdam. Hver af de to porte er 210 meter brede. Foto: Quistnix, CC BY 2.5)

  • Beskyt: Themsen-barrieren. Londons barriere spænder 520 meter af Themsen ved Woolwich og beskytter 125 kvadratkilometer af det centrale London mod tidevandsbølger. Siden den begyndte at fungere i 1982, er den blevet lukket 221 gange for at holde oversvømmelser tilbage, pr. november 2025 (Environment Agency).
De skinnende stålhætter på Themsens barriere-moler lyser op i skumringen, reflekteret i den rolige flod.
Thames Barrieren ved Woolwich i skumringen. It has closed more than two hundred times since 1982 to keep tidal surges out of central London. Photo: Robert Burniak, CC BY-SA 4.0
  • Gør plads til vand. Efter flodoversvømmelser i 1993 og 1995, hvor omkring 250.000 mennesker alene i Gelderland blev evakueret som en sikkerhedsforanstaltning, ændrede Holland sin tilgang: I stedet for kun at hæve digerne gav man floderne mere plads. The Room for the River programme widened the space for high water, for example by digging new flood channels, at 34 locations along the IJssel, Waal, Lower Rhine and Lek between 2006 and 2019, for €2.3 billion, improving safety for around 4 million people (Rijkswaterstaat).
En lang murstensbro over en ny sidekanal til floden Waal ved Nijmegen, med en hvid buebro i det fjerne.
Spiegelwaal i Nijmegen, en sidekanal gravet for floden Waal under programmet Plads til Floden, krydset af broen De Oversteek. Photo: Havang(nl), CC0
  • Arbejd med naturen. Mangrover, saltmoser, klitter og rev absorberer bølgeenergi og kan vokse med havet. Feltmålinger viste, at bølgehøjderne var 13 til 66 procent lavere for hver 100 meter mangroveskov (McIvor et al., 2012). På verdensplan forhindrer mangrover mere end 65 mia. USD af oversvømmelsesskader om året og forhindre mere end 15 millioner mennesker i at blive oversvømmet; Vietnam, Indien og Bangladesh får mest i beskyttede personer (Menéndez et al., 2020). Under orkanen Sandy i 2012 undgik kystnære vådområder i det nordøstlige USA omkring US $ 625 millioner af oversvømmelsesskader (Narayan et al., 2017).
  • Plan retreat where needed: managed realignment. At Medmerry in West Sussex, the Environment Agency, with the RSPB, stopped patching a shingle bank that needed constant repair and, by November 2013, had built 7 kilometres of new embankments further inland, letting the sea in behind. Ordningen på 28 millioner pund reducerede oversvømmelsesrisikoen for hundredvis af ejendomme, skabte 183 hektar nye tidevandshabitater for dyreliv og sparer omkring 300.000 pund om året i reparationer (Environment Agency, 2016; Environment Agency).

![Luftfoto af et rødt og hvidt fyrtårn, der står i en bred grøn saltmose, som er skåret af vandløb, på kanten af tidevandsmudder.](../../../assets/initiatives/westerhever-salt-marsh.jpg “Saltmose omkring Westerheversand fyrtårn ved Tysklands Vadehavskyst. Marske som denne, og de nye ved Medmerry, absorberer bølgeenergi og kan bygge sig op i takt med at havet stiger. Foto: Walter Rademacher, CC BY-SA 3.0)

  • Imødekomme. Hæv bygninger og veje, oversvømmelsessikre stueetage, og design dræning for højere tidevand.
  • Stop synkning. Begrænsning af grundvandspumpning bremser den sætning, der gør stigende vand værre.

Ingen af disse steder er færdige. Nederlandene er allerede i gang med at forbedre stormflodsbarriererne for at kunne klare højere vandstand. Men disse steder viser, at et land, der måler sin risiko ærligt og planlægger fremadrettet, kan holde folk sikre.

Organisationer, der udfører dette arbejde

Disse nonprofitorganisationer har en offentlig rekord af resultater. Tag et kig på, hvad de laver, og hvis deres arbejde taler til dig, så overvej at donere direkte til dem via deres egne hjemmesider. Local Solar System Foundation har ingen tilknytning til nogen af dem og modtager intet fra dem. Før du giver, skal du læse hver organisations seneste årsrapport og regnskaber, som du ville med enhver velgørenhed.

  • Mangrove Action Project er en amerikansk velgørenhedsorganisation med 501(c)(3) status, grundlagt i 1992. Det uddanner lokalsamfund, skovbrugere og naturbeskyttelsesgrupper i Community-Based Ecological Mangrove Restoration, en metode der genopretter de vandstrømme mangrover har brug for, så de vender tilbage af sig selv, snarere end blot at plante kimplanter, som ofte dør. Det har støttet mangrovegenopretning i mere end 20 lande.
  • Wetlands International er en hollandsk almennyttig organisation (ANBI) med kontorer rundt om i verden og arbejder i mere end 100 lande. In Demak, on the north coast of Java, where the sea has taken more than 3 kilometres of land in places, it led a 2015 to 2020 programme that built permeable brushwood fences to trap mud so that mangroves could grow back, to protect about 70,000 people from erosion and flooding (Wetlands International).
Et tæt sammenfiltret net af rødbrune mangrove-pælerødder, der buer ud i stillestående, klart vand.
Mangroverødder i Laguna de La Restinga på øen Margarita, Venezuela. Den sammenfiltrede rødderne bremser vandet og fanger mudder. Photo: Wilfredor, CC0
  • Climate Central er en politisk neutral amerikansk non-profit (501(c)(3)) grundlagt i 2008. Med de gratis kort kan alle se, hvilke områder der forventes at ligge under oversvømmelsesniveauet, når havet stiger, og kort og analyser bruges af nyhedsmedier i mere end 170 lande. At kende din risiko er det første skridt til at planlægge for den.

Sådan kan du hjælpe

  • Kend din risiko. Søg op dit hjem, din skole eller arbejdsplads på et offentligt havniveau- eller oversvømmelseskort, og lav en familieplan for oversvømmelser, hvis du bor nær kysten.
  • Beskyt kystnaturen. Frivilligt arbejde med eller støtte grupper, der restaurerer mangrover, marskområder og klitter.
  • Spørg dit råd om dets tilpasningsplan, og om nybyggeri stadig er tilladt på jord med risiko for oversvømmelse.
  • Reducer dine egne udledninger hvor det tæller mest: opvarmning af hjemmet, rejser og elektricitet.
  • Del dataene. Oversæt denne forklarer eller tilføj lokale tidevandsmålerdata gennem bidragstavlen.

Kilder og yderligere læsning