Agrovoltaik: sol over afgrøder

Solfarme har brug for jord, og den bedste jord til solenergi er ofte åben, flad og solrig landbrugsjord. Det skaber en stille konflikt mellem fødevarer og energi. Agrosolceller (også kaldet agrofotovoltaik eller soldeling) forsøger at løse det: paneler på høje støtter eller i vidt adskilte rækker, med afgrøder eller græsning under og imellem dem.

Den ærlige opsummering: agrivoltaik er bevist at hæve den samlede produktion på en hektar, ofte med 50 til 80%, men det giver altid op noget elektricitet sammenlignet med en normal solfarm, ofte giver op noget afgrødeudbytte sammenlignet med et åbent felt, og koster mere at bygge end nogen af delene. Den vinder, hvor skyggen hjælper afgrøden, hvor jorden er for værdifuld til at opgive, eller hvor reglerne kræver, at landbruget fortsætter.

Hvad det er

Der er tre brede designs (Fraunhofer ISE, 2024):

• Overhead (stilted) systemer. Paneler på en ramme fire til seks meter høj, så traktorer og mejetærskere kan passere under. Det bedst undersøgte eksempel er Heggelbach i det sydlige Tyskland.
• Mellemrumssystemer. Rækker af paneler i normal højde med brede opdrættede strimler imellem dem. Lodrette, tosidede (bifaciale) paneler mod øst og vest er en variant: i Eppelborn-Dirmingen i Tyskland efterlader et 2 MW vertikalt system mindst 90% af jorden dyrkbar.
• Græsning og bestøverhabitat under konventionelle solfarme. Får under paneler er almindelige; landbrugsværdi pr. hektar er lavere, og nogle eksperter tæller dette slet ikke som agrovoltaik.

Drivhuse med soltage og paneler over frugtplantager, vinmarker og bærmarker (hvor de kan erstatte haglnet og plastdæksler) sidder imellem disse typer.

Sådan virker det

Lyset deles, ikke fordobles. Sollys på en mark er et fast budget: omkring 1.000 til 2.000 kWh pr. kvadratmeter om året i de fleste landbrugsregioner. Paneler opfanger en del af det, og afgrøden får resten. Tricket er, at mange afgrøder ikke kan bruge fuld sommersol. Fotosyntesen i et blad stiger med lys og flader derefter ud ved et lysmætningspunkt; over det tilføjer ekstra lys varme- og vandstress snarere end vækst. Skyggetolerante afgrøder som bladgrøntsager, kløvergræs, mange frugter og bær mættes tidligt og mister lidt, når en del af lyset fjernes (Fraunhofer ISE, 2024). Solhungrende afgrøder som majs eller hvede mister mere i et køligt år.

Den jordækvivalente ratio. Den almindelige måde at bedømme et delt felt på er LER = Y_crop,shared / Y_crop,alone + Y_power,shared / Y_power,alone. Kort sagt: Læg den andel af en normal høst, du stadig får, til den andel af en normal solparks elektricitet, du får. En LER på 1,0 betyder at det ikke er bedre at dele end at dele jorden i to; 1,6 betyder at en delt hektar gør arbejdet for 1,6 separate. Modellering af Dupraz og kolleger forudsagde 1,35 til 1,73 for hvede og sol i det sydlige Frankrig (Dupraz et al., 2011).

Skygge ændrer mikroklimaet. Under paneler forbliver jorden køligere om foråret og sommeren, mindre vand fordamper, og i varme, tørre perioder kan afgrøden klare sig bedre end på åben mark (Barron-Gafford et al., 2019; Fraunhofer ISE, 2019). Panelerne får også fordel af det: Den fugtige luft over planterne holder dem lidt køligere end paneler over bar jord.

El pr. hektar falder. Rækkerne skal være spredt ud for lys og maskiner, så der passer færre paneler. På Heggelbach var den installerede kapacitet pr. hektar ca. 25 % lavere end på en konventionel solcellepark, men dobbeltsidede paneler højt oppe fangede ekstra reflekteret lys, så elektriciteten pr. hektar var 83 % af en normal gårds.

Grænserne

Teoretisk. Sollys deles: hver kilowatt-time lys panelerne tager, får afgrøden ikke. Agrovoltaik kan kun slå separat arealanvendelse, når afgrøden ikke brugte alt det lys, den modtog (eller blev skadet af det). Ved høj paneltæthed krymper begge høster: en normal solcellepark dækker meget mere af jorden, end nogen afgrøde kan tåle.

Praktisk.

• Afgrødevalg. Overhead-systemer koster i et normalt tysk år hvede, kartofler og selleri 18 til 19% af deres udbytte. Det er kun acceptabelt, hvis el-indtægterne kompenserer for det og høsten holder sig over det, landmændene anser for salgbart (ca. 80%).
• Strukturomkostninger. Høje rammer, der spænder over en mejetærsker, kræver mere stål og dybere fundamenter: Fraunhofer anslår €372 pr. kWp til montering af loftsystemer mod €76 for jordmonterede solceller (Fraunhofer ISE, 2024).
• Ujævn lys og regn. Skygge- og dryplinjer bevæger sig hen over dagen, så afgrøderne vokser ujævnt, og regnen løber fra panelkanterne i linjer, medmindre den opsamles eller spredes.
• Landbrugsarbejde. Støtter kommer i vejen; ved Heggelbach tog strimlerne omkring dem 8% af marken ud af produktionen.
• Regler og land. I mange lande mister en mark under solcellepaneler sin landbrugsstatus eller sine subsidier, medmindre reglerne definerer, hvad der tæller som ægte dobbelt anvendelse, som Tysklands DIN SPEC 91434-standard og Frankrigs dedikerede agrovoltaik-udbud gør (Fraunhofer ISE, 2024).

Virkelige projekter, målt

Projekt	Hvad det er	Hvad blev målt eller rapporteret	Kilde
Heggelbach, Tyskland (fra 2016)	194 kWp af dobbeltsidede paneler på 5 m understøtninger over en tredjedel af en hektar; rækker 9,5 m fra hinanden; hvede, kartofler, selleri, kløvergræs	2017: clover −5.3%, other crops −18 to −19%; land use efficiency 160%. 2018 (hot, dry): celeriac +12%, potatoes +11%, wheat +3%, clover −8%; land use efficiency 186%. Light on the crop 30% lower. Electricity 1,266 kWh per kW in the first year and 1,285 kWh per kW in 2018 (249,857 kWh), against a German average of about 950	Fraunhofer ISE, 2017; 2019
Biosfære 2-testområdet, Arizona, USA	Køkkenafgrøder dyrket under paneler i et tørt klima, sammenlignet med åbne parceller og en normal solcelleanlæg	Skygge reducerede plantens tørkestress og øgede fødevareproduktionen for nogle afgrøder; paneler over planter kølede ned i forhold til bare jord	Barron-Gafford et al., 2019
Gelsdorf, Tyskland (2021)	258 kWp af semi-transparente paneler over en økologisk æbleplantage, sammenlignet med haglnet og plastdæksler	Forskning i lys, plantebeskyttelse og offentlig accept (resultater undervejs)	Fraunhofer ISE, 2024
Gobi ørken kant, Kina	700 MWp over bærplantager, også beregnet til at bremse ørkendannelse	Rapporteret kapacitet; ingen uafhængige afgrødedata offentliggjort	Fraunhofer ISE, 2024
Japan, “solenergi deling”	Mere end 3.000 små anlæg siden 2013 tilskud	Antal rapporterede systemer	Fraunhofer ISE, 2024

To ting skiller sig ud. For det første gav det samme system et resultat på 160% i det ene år og 186% i det næste, fordi vejret ændrede, hvad skygge betød for afgrøderne: agrovoltaik skal bedømmes over mange sæsoner. For det andet offentliggør de største systemer i verden færrest afgrødedata. Den stærkeste dokumentation kommer stadig fra en håndfuld forskningssteder.

Gennemsigtig sol: deler lyset efter farve

Almindelige paneler deler lyset med plads: en strimmel af feltet er i skygge, den næste er i sol. En nyere familie af paneler forsøger at dele det efter farve i stedet. Planter vokser på synligt lys, fra violet ved 400 nanometer til dyb rød ved 700, det bånd kalder forskerne fotosyntetisk aktiv stråling. Rødt lys driver fotosyntesen mest effektivt for hver partikel af lys, men blåt og grønt lys bruges også (McCree, 1971). Kun 43% af energien i sollyset på jorden falder i dette bånd; omkring 5% er ultraviolet og 52% er infrarødt, som afgrøder ikke kan bruge til at vokse (vores integration af ASTM G173 referencespektrum). Et panel, der tog kun den ultraviolette og infrarøde ville i princippet forlade afgrøden næsten alt det lys, det kan bruge.

Der er fem tilgange, der afprøves på meget forskellige stadier:

• Semi-transparente paneler med mellemrumsceller (kommercielt). Almindelige siliciumceller er sat fra hinanden på glas, så lyset falder gennem hullerne; Gelsdorf æbleplantagen i tabellen ovenfor bruger dem. Handelen er enkel: elektricitet falder i takt med det område, der er tilbage uden celler (Traverse et al., 2017). I en sammenligning af fire kommercielle drivhustyper i Europa faldt lyset inde i løbet af et år i gennemsnit med 0,8% for hver ekstra 1% tag dækket med paneler, og et nord-syd-layout og et skakbrætmønster spredte lyset mere jævnt (Cossu et al., 2018).
• Farvede, selvlysende paneler (små kommercielle installationer). Et farvestof i glasset absorberer en del af det blå og grønne lys og leder det til strimler af siliciumceller; resten passerer igennem, hvilket giver glasset sin magentafarvede glød. I forsøg udført af University of California, Santa Cruz, med en kommerciel producent viste tomater under disse paneler kun lidt ændring i antallet og vægten af deres frugt og brugte lidt mindre vand (Loik et al., 2017). Producenten, Soliculture, siger, at det introducerede den første kommercielle luminescerende solkoncentrator i 2012 og har installeret sine paneler i drivhuse i USA og Canada (Soliculture).
• Semi-gennemsigtige organiske solceller (laboratorium og pilot). Tynde kulstofbaserede film kan indstilles til at absorbere hovedsageligt dybt rødt og nær-infrarødt lys. Forskere ved North Carolina State University dyrkede rødbladet salat under filtre lavet af tre forskellige organiske cellematerialer og fandt ingen signifikant forskel i frisk vægt eller klorofyl (Ravishankar et al., 2021). Deres energimodel viste, at drivhuse med sådanne celler kunne producere mere energi om året end de bruger i varme og tempererede klimaer i USA (Ravishankar et al., 2020). I laboratoriet har en halvgennemsigtig organisk celle opnået 8,8% effektivitet, mens den lader 41% af det synlige lys igennem (Bates et al., 2023). Hvor længe organiske celler holder udendørs er stadig det store åbne spørgsmål (Traverse et al., 2017).
• Fuldt gennemsigtige paneler (laboratorium, første vinduesprodukter). Disse absorberer kun ultraviolet og nær-infrarødt lys og ser næsten ud som klart glas. Den første, i 2011, omdannede 1,3% af sollyset til elektricitet, mens den lod mere end 65% af det synlige lys passere (Lunt og Bulović, 2011). Virksomheder som Ubiquitous Energy gør nu gennemsigtige sol belægninger til vinduer. Vi har endnu ikke fundet nogen offentliggjorte feltforsøg med afgrøder under dem.
• Lysskiftende film, der ikke producerer elektricitet (kommerciel). Quantum dot-film, som sælges til drivhuse af UbiQD, omdanner ultraviolet og blåt lys til rødt. Rød romaine salat dyrket under film, der udsendte ved 600 og 660 nanometer fik 13% og 9% mere spiselig tørmasse end under en almindelig film (Parrish et al., 2021). De hører til her, fordi det samme trick, at fange de farver en afgrøde bruger mindst, er hvad selvlysende solpaneler gør.


Andre virksomheder sælger glas til gårde med deres egne krav. Brite Solar i Grækenland tilbyder halvgennemsigtige paneler med en nanocoating, der efter sigende omdanner ultraviolet lys til rødt lys, hvor gennemsigtigheden vælges mellem 30% og 80% for hver afgrøde (Brite Solar). Insolight i Schweiz sælger et afgrøde dække, som de siger sender omkring 20% af lyset til elektricitet og holder 80% for planterne på en 1,6 hektar planteskole (Insolight). Det er virksomhedernes egne tal, ikke uafhængige undersøgelser.


Hvad det betyder. Farveselektivt solcellepanel er den mest elegante idé inden for agrosolceller, og resultaterne af afgrøderne er hidtil opmuntrende: Salat og tomater voksede lige så godt under dem som uden, og salat under lysskiftende folie voksede bedre. Fangen er elektricitet. Et panel, der efterlader afgrøden det meste af det synlige lys skal leve på ultraviolet og infrarødt, og dagens gennemsigtige og organiske celler gør kun et par procent til under 10% af sollyset til energi, mens kommercielle siliciumpaneler er steget fra omkring 17% til lige under 25% i ti år (Fraunhofer ISE, Photovoltaics Report, 2026). Vi fandt ingen uafhængige offentliggjorte omkostninger for selvlysende, organiske eller transparente drivhuspaneler. For en dyrker er testen den, som denne side bliver ved med at vende tilbage til: En sæson med vejet høst og målt el under det nye glas, ved siden af et identisk hus uden.

Hvad det koster

Mulighed	Omkostninger til elektricitet	År og kilde
Høje overliggende agrosolceller (over 4 m), Tyskland	ca. €0,08 pr. kWh i gennemsnit (8,15 eurocent), omkring 50 % over jordmonterede solceller	2024, Fraunhofer ISE guideline
Interspace agrosolceller, Tyskland	ca. 0,06 € pr. kWh i gennemsnit (6,03 eurocent), lidt over jordmonterede solceller	2024, same source
Solcelleanlæg i almindelighed	0,06 til 0,10 euro pr. kWh	2024, same source
Ekstra installerede omkostninger i forhold til en jordmonteret solcellepark, USA	$0.07 to $0,80 pr. W (højest for afgrøder under høje strukturer)	2020, NREL, Horowitz et al.
Solenergi i stor skala, USA	$0.04 to $0,10 pr. kWh	Juni 2026, Lazard LCOE+ version 19
Benchmark: solcelleanlæg på taget af en bygning	omkring $0.19 central	Læs mere om vores Fan Wall model
Kommercielle og kommunale solcelleanlæg på tag, USA	$0.09 to $0,20 pr. kWh	June 2026, Lazard

Hvad tabellen siger: I forhold til stedets tagbenchmark er agrovoltaik billig elektricitet; mod en normal solfarm er det dyrere. Dets sag er ikke den billigste kilowatt-time, men den kilowatt-time, der ikke koster en høst. Fraunhofer bemærker, at en gård, der bruger sin egen strøm i stedet for at købe elektricitet til 14-16 eurocent pr. kWh, sparer 7-9 eurocent på hver kWh, den producerer.


Hvor det kan vinde, og hvor det ikke kan

Det kan vinde:

• Varme, tørre og solrige regioner, hvor skygge og lavere fordampning hjælper afgrøder og skærer kunstvanding.
• Frugt, bær, vinstokke og grøntsager som allerede har brug for haglnet, regnslag eller skyggeklæder: panelerne erstatter en omkostning, som landmanden alligevel betaler.
• Skygge-tolerante afgrøder og græsarealer såsom kløvergræs, salat, spinat og mange urter.
• Steder, hvor landbrugsjord er beskyttet og en normal solfarm ikke ville være tilladt, eller hvor lokalsamfundene har indvendinger mod at miste marker.
• Gårde, der bruger egen strøm til vandingspumper, kølerum, malkning, tørring eller elektriske maskiner.

Det kan ikke vinde:

• På den billigste el alene. En normal solfarm på land, som ingen ønsker at dyrke vil altid være billigere.
• Med solhungrende afgrøder i kølige, overskyede klimaer, hvor hver bit af lys tæller for udbyttet.
• Hvor store maskiner skal arbejde frit, medmindre strukturen er høj og bred, hvilket netop gør det dyrt.
• Hvor subsidier eller regler gør det til en solfarm i forklædning. At græsse et par får under tætpakkede paneler er nyttigt, men det er ikke den landdelingsgevinst denne side handler om.

Hvad er bevist, plausibelt og spekulativt

Bevist: at fælles jord kan nå en jordækvivalent ratio langt over 1 (160% og 186% målt ved Heggelbach); at skygge reducerer udbyttet af solhungrende afgrøder i normale år med omkring en femtedel ved 30% lysreduktion; at skygge hjælper nogle afgrøder under varme, tørre forhold; at høje strukturer forøger omkostningerne til elektricitet.

Plausible: at agrovoltaik forbedrer afgrødernes modstandsdygtighed over for varme og tørke, når klimaet bliver varmere (understøttet af forsøg og modellering, såsom simuleret regnfodret majs i det nordlige Italien, der gav mere og mere stabilt under paneler (Amaducci et al., 2018)); at paneler kan erstatte haglnet og plastdæksler i frugtavl; at Tyskland alene har plads til omkring 1.700 GW agrovoltaik på egnede afgrøder (Fraunhofer ISE, 2024).

Spekulativ: store globale skøn som “mindre end 1 % af dyrkbar jord kunne opveje den globale energibehov” (Adeh et al., 2019), som ignorerer opbevaring, gitre og afgrøder; langsigtede effekter på jordbunden og landbrugsøkonomi over 25 til 30 år; hvordan afgrøder reagerer under meget forskellige panelgeometrier, der ikke er blevet testet i marken.

Åbne forskningsspørgsmål

• Hvilke afgrøder, i hvilke klimaer, holder mindst 80% af deres udbytte under 20 til 40% skygge over ti sæsoner, ikke en eller to?
• Kan sporingspaneler, der drejer for at lade lyset komme igennem i kritiske afgrødefaser, slå faste paneler nok til at retfærdiggøre deres omkostninger?
• Hvordan skal regnvand fra paneler opsamles og fordeles, så det hjælper i stedet for at erodere?
• Hvad koster det virkelig at vedligeholde høje strukturer i over 30 år på gårde, og hvordan påvirker de forsikring og maskiner?
• Hvordan tæller reglerne “rigtig” landbrugsdrift under paneler uden at invitere solfarme i forklædning?
• Hvem ejer værdien: landmanden, grundejeren eller energiudvikleren?

Hvad en fungerende prototype ville kræve

For en ny agrovoltaisk idé (en ny struktur, en ny sporingsstrategi, et nyt afgrødesystem) betyder en arbejdsmodel en reel afgrøde og reelle paneler, målt mod en referenceparcel uden paneler i mindst én hel sæson.

Fase	Arbejde	Hvad det beviser	Omkostninger	Tid
0. Designundersøgelse	Lys- og skyggesimulering over året, afgrødemodel for den valgte afgrøde, struktur og omkostningsestimat	Designet holder nok lys til afgrøden på papir	$10k to $30k	2 til 3 måneder
1. Test af små plot	Et par kilowatt paneler over en replikeret grund med en åben referencegrund; lysfølere (PAR), jordfugtighed, udbytte ved høst, elmåling	Målt afgrødeudbytte og elektricitet, et første jordækvivalentforhold	$40k to $120k	1 vækstsæson
2. Markforsøg over flere sæsoner	50 til 200 kW over en arbejdsmark med en landmand, to eller flere sæsoner, agronomledet prøveudtagning	Variation fra år til år, maskinadgang, landmænds accept	$250k to $600k	2 til 3 år
3. Kommerciel pilot	Tilladelser, nettilslutning, bygningsgodkendelse, afgrødeforsikring	Et bankable projekt	Afhænger af størrelse	1 til 2 år

Faser 0 til 2 kostede omkring $300,000 to $750.000, hovedsageligt til stål og årene med agronomi. Dette er vores skøn, ikke tilbud.

Hvem vi har brug for

• Agronom eller plantefysiolog at vælge afgrøder, designe replikerede parceller og måle udbytte og kvalitet.
• PV system designer kender til bifacial og tracking systemer og skyggemodellering.
• Structural ingeniør for høje, lange spændvidde strukturer under vind og sne belastninger.
• Landmandspartner med mark, maskiner og tålmodighed til en flerårig prøve.
• Hydrolog for regnfordeling, jordfugtighed og vandingsbesparelser.
• Landbrugsøkonom og arealanvendelsesjurist til at teste business casen og reglerne.

Har du en bedre idé?

Måske har du en billigere struktur, et afgrødesystem, der elsker skygge, eller en smartere måde at flytte paneler gennem dagen. Nogle medlemmer af Local Solar System Fonden har måske kontakter, der kunne høre et pitch for en stærk energiidé. For at blive pitchet, skal en idé have en fungerende, virkelighedsnær model, der rent faktisk producerer strøm, målt på et instrument, ikke hævdet. Papiridéer er også velkomne: Hvis fysikken og tallene er solide, kan vi offentliggøre dem her på hjemmesiden. Det er meget svært at rejse kapital uden en fungerende model, og vi kan ikke love finansiering, afkast eller introduktioner.

For agrosolceller er den billigste måling, der tæller som en fungerende model, en vækstsæson på en lille parcel under paneler ved siden af en identisk åben plot, med lyssensorer, høsten vejet og elmålt. Det giver et første målt arealækvivalentforhold. Send den via bidragsformular, og se hvordan den sammenlignes med andre ideer på ideeradaren. Søstertiltag: flydende sol bruger vandoverflader i stedet for marker, og PV-termisk tag får tage til at gøre to job.

Kilder

1. Fraunhofer ISE (2017). Høst af solen til strøm og producere: agrofotovoltaik øger arealanvendelsen effektivitet med over 60 procent. Pressemeddelelse, Heggelbach første års resultater.
2. Fraunhofer ISE (2019). Agrophotovoltaics: højt høstudbytte i den varme sommer 2018. Pressemeddelelse.
3. Bjerregaard, M. et al. (2024). Agrosolceller: muligheder for landbruget og energiomstillingen. A guideline for Germany](https://www.ise.fraunhofer.de/content/dam/ise/en/documents/publications/studies/APV-Guideline.pdf), 3. udgave. Fraunhofer ISE.
4. Knudsen, A., Skovgaard, A., og Møller, J. (2019). Agrofotovoltaiske systemer: applikationer, udfordringer og muligheder. En gennemgang. Landbrugsvidenskab for Bæredygtig Udvikling 39, 35.
5. Knudsen, H., Møller, J. et al. (2011). Kombination af solcellepaneler og fødevareafgrøder for at optimere arealanvendelsen: mod nye agrosolcelleordninger. Vedvarende energi 36(10), 2725-2732.
6. I: Børgesen, A., Nielsen, J., Møller, K., & Pedersen, L. (red.) (2019). Agrosolceller giver gensidige fordele på tværs af fødevare-energi-vand nexus i tørt land. Bæredygtig natur 2, 848-855.
7. Amaducci, S., Yin, X. og Colauzzi, M. (2018). Agrosolcelleanlæg til optimering af arealanvendelse til produktion af elektrisk energi. Anvendt energi 220, 545-561.
8. Adeh, E.H., Good, S.P., Calaf, M. og Higgins, C.W. (2019). Solcelle-potentialet er størst over afgrøder. Videnskabelige rapporter 9, 11442.
9. Horowitz, K., Ramasamy, V., Macknick, J. og Margolis, R. (2020). Kapitalomkostninger til solcelleanlæg med dobbelt anvendelse: 2020 benchmark for jordmonterede solcelleanlæg med pollinatorvenlig vegetation, græsning og afgrøder. NREL/TP-6A20-77811.
10. Lazard (June 2026). Levelized Cost of Energy+, version 19: solenergi til forsyningsselskaber $40 to $98 pr. MWh; solenergi til fællesskaber og C&I $88 to $197 pr. MWh.
11. McCree, K.J. (1971). Aktionsspektret, absorbans og kvanteudbytte af fotosyntese i afgrøder. Jordbrugs- og Fødevaretidende 9, 191-216.
12. ASTM G173-03 reference air mass 1.5 spectra, via National Laboratory of the Rockies (tidligere NREL). Andelen af energi pr. bånd er vores integration af det globale tiltspektrum.
13. Traverse, C.J., Pandey, R., Barr, M.C. og Lunt, R.R. (2017). Fremkomsten af meget gennemsigtige solceller til distribuerede applikationer. Naturvidenskabelige Tidsskrifter 2, 849-860.
14. Cossu, M., Cossu, A., Deligios, P.A. og andre. (2018). Vurdering og sammenligning af solstrålingsfordelingen i de vigtigste kommercielle fotovoltaiske drivhustyper i Europa. Fornybar og bæredygtig energi anmeldelser 94, 822-834.
15. Loik, M.E., Carter, S.A., Alers, G. et al. (2017). Bølgelængde-selektive solcelleanlæg: Powering drivhuse til plantevækst på fødevare-energi-vand nexus. Jordens fremtid 5, 1044-1053.
16. Forfatter(e): Ravishankar, E., Charles, M., Xiong, Y. (2021). Balancering af afgrødeproduktion og energihøst i økologiske solcelledrevne drivhuse. Cell Reports Physical Science 2, 100381.
17. Bjerregaard, E., Kjærsgaard, A., Møller, J. et al. (2020). Opnåelse af drivhuse med netto nul energi ved at integrere halvgennemsigtige organiske solceller. 4, s. 490-506.
18. Bates, M., Malhado, C., Yang, C., Herrera, C.K. og Lunt, R.R. (2023). Højeffektiv transparent og semi-transparent solcelleteknologi baseret på en lag-for-lag aflejring. Solar RRL 7, 2200962.
19. Lund, R. og Bjerregaard, J. (2011). Transparente, nær-infrarøde organiske solceller til vinduer og energi-opsamling applikationer. Anvendt fysik 98, 113305.
20. Parrish, C.H., Hebert, D., Jackson, A. og andre. (2021). Optimering af spektral kvalitet med quantum dots for at forbedre udbyttet i kontrollerede miljøer. Kommunikation Biologi 4, 124.
21. Fraunhofer ISE (2026). Fotovoltaikrapport, version af 14. juli 2026.
22. Virksomhedsoplysninger (virksomhedernes egne udtalelser, ikke uafhængige forsøg): Soliculture; Ubiquitous Energy; UbiQD, UbiGro; Brite Solar; Insolight.
23. Local Solar System Foundation (2020, model opdateret 2026). The Fan Wall: åben model, tagmonterede solcelleanlæg.